Genfærdet på badehotellet

Genfærdet på badehotellet

Den ”lidt” snobbede ejer af badehotellet ”Solglimt” bliver helt ude af den, da hun pludselig får indkvartering af en grev Rosenfjer og hans gemalinde. Hun er nemlig ikke særlig heldig med personalet. Portieren er mildest talt søvnig. Kokkepigen er ”selv hjemme” og skal nok bestemme, hvad menuen skal stå på. Hos hendes hjælpepige er der til gengæld ”ingen hjemme”. Stuepigen er, af urandsaglige årsager, taget fra København og er havnet her på Solglimt, og så er hun ”bidt” af en gal skuespiller. Da der så indfinder sig en filminstruktør, går hun helt amok. Hun får lyst til at spille fin dame og ifører sig grevindens dyreste robe. Kostbare smykker forsvinder – Grevinden møder sit genfærd – Politiet prøver at finde hoved og hale i hele dette menageri. Det skal jo ende galt – Og det gør det! Vi Billingespillere vil i de næste ca. 100 minutter forsøge ”at rede trådene ud”, så der trods alt kan findes hoved og hale på det hele.

God fornøjelse Sparkær og Omegns amatørteaterforening

1. akt: Receptionen på badehotellet.

2. akt: Værelse nr. 7 på hotellet.

3. akt: Som 1. akt.

Personerne

Elfrida—Ejer af badehotellet Lisbeth Madsen

Karl Munk—Portier på hotellet Morten Povlsen

Sofie—Kokkepige på hotellet Anne Taudal Dalgaard

Bente—Sofies medhjælp Anne Højgaard

Lene—Stuepige på hotellet Christina Have Trankjær

Peter Rosenfjer—Greve Per Pedersen

Irmelin Rosenfjer—Grevinde Lise-Lotte Sø Busk

Archibal Clemmensen—Filminstruktør Sten Madsen

Louise—Archibals partner Gerda Nijhuis

Mads Ledøje—Gårdejer fra Vendsyssel Leif R. Christensen

Rasmus Knippel—Landbetjent Bjarne Johansen

Petersen—Betjentelev Stine Stavnskær Kirk Nielsen

Sufflør: Anni Hougaard

Maling: Gerda Nijhuis

Lyd: Jesper Lønstrup Jensen

Scenemester: Ole Nielsen

Scenemedhjælp: Per Pedersen og Leif R. Christensen Frank Lauritsen

Instruktion: Joe Christiansen

Sang til Billingespillet

Hvad er det dog der går og spøger.
På det lille rare sted. Hvad er det hver for sig de søger?
Er det mon noget af værdi de vil ha’ med.
Vor’ Billing’spil vi nu opfører. Så forklaring kommer her.

Men vi er bare amatører, En glad teaterleg det er.
Nu er det tiden, vi må stoppe, så farvel for denne gang.
Vi vil Jer alle gerne takke, for I tog så godt imod vor gøgl og sang.
”Vi er jo bare amatører, på det kong’lige ses vi ej.
I nok igen fra os skal høre, for vi rejser ej vor vej”.

Kom milde lune aften – og lyse sommernat.
Bag mosens tørveskruer – der leger vi ta’fat.
Til morgensolens stråler – på himlen bryder frem.
I ly af mosetågen – vi lister stille hjem.